Konger, prinsesser og stormænd
Gentofte Kommunes grønne kulturarv blev grundlagt af de skovområder som historiens konger har ejet. Kongerne elskede jagt og tog derfor uden for København for at nyde livet i grønne omgivelser på Jægersborg Slot, oprindeligt kaldet Ibstrup Slot (1611), Charlottenlund Slot (1731) og Bernstorffs Slot (1759).
I starten af 1700-tallet blev de kongelige lyst- og jagtveje anlagt for at forbinde jagtrevirerne i den nordlige del af Gentofte Kommune. Ermelundsvej og Ordrup Jagtvej blev først anlagt og siden fulgte Jægersborg Allé, Bernstorffsvej og Kongevejen, der alle stadig er meget markante veje og centrale færdselsårer.
Efter opførelsen af lystslottene fulgte lyststederne Adelaide, Øregård og Salem. Haverne til disse bygninger er i dag offentligt tilgængelige grønne områder: Ordrup Park, Øregård Park og Gentofte Folkepark.
Gravhøje og middelalderlandsbyer
Gentofte Kommunes historie går endnu længere tilbage. Gravhøje som Ellehøj og Baunehøj er tegn på tidlig bosætning. Landsbyerne Vangede og Gentofte opstod i den tidlige middelalder, og efterfølgende udvikles flere landsbysamfund, som det senere Mellerup (lå mellem Ordrup og Ibstrup), Ordrup, Ibstrup (Jægersborg) og fiskerlejet Skovshoved.
Gentofte Kirke fra 1186 med landsbykirkegård er kommunes ældste bygning og opleves stadig markant i landskabet ved Gentofte Sø.
Befæstningsanlæg
Senere blev det militære kulturlandskab udbygget med bl.a. Charlottenlund Fort, Christiansholms Fort, Nordre Oversvømmelse, Garderhøjfortet og Vangede Batteri. Disse anlæg er en del af Københavns Befæstning, som i dag har en central betydning for hovedstadsregionens sammenhængende grønne strukturer.
Villahaver er med til at skabe en grøn kommune
Den største udbygning af Gentofte Kommune skete med villabebyggelsens udbredelse i løbet af 1900-tallet. I dag er der på godt 30 % af kommunens areal opført villaer. Derfor har de private haver med deres høje træer stor betydning for den grønne struktur og oplevelsen af Gentofte som en grøn kommune.
Landskabsarkitekt G.N. Brandt
Gentofte Kommune ansatte den senere verdensberømte landskabsarkitekt G.N Brandt som stadsgartner i årene 1914-1945, hvor mange nye boliger blev opført og urbaniseringen tog til. I perioden anlagde han flere parker og kirkegårde. Mariebjerg Kirkegård fra 1936 er med i Kulturkanonen, da den var banebrydende i sin indretning. Kirkegården er indrettet med et væld af forskellige rum med hver sin karakter inspireret af naturens landskabselementer. Hellerup Strandpark fra 1918 er formentlig Danmarks første park anlagt ud fra funktionalismens principper om at samle mange fritidsfunktioner i et anlæg. Strandparkens indretning understøtter samspillet mellem anlæggets dele og staude- og rosenhaven er rolige haverum. Efter mere end 100 år er Hellerup Strandpark stadig et af de mest populære haveanlæg i Gentofte.
Temakort for Den grønne kulturarv
Her kan du se et temakort over Kulturarv og landskabsarkitektur
Hambros Allé